Vi er her for dig

Har du spørgsmål eller andet som vores hjemmeside ikke giver svar på, så er du meget velkommen til at kontakte os!

Kontakt os her

Sommerhuse i Lodbjerg hede

Lodbjerg Hede

Lodbjerg Hede er med sit særprægede hedelandskab et område med sjæl. Lodbjerg Hede er et hyggeligt område med flere muligheder for både lystfiskeren, golfspilleren og børnefamilien.

Er du bare interesseret i at slappe af og nyde ferien, ja, så er Lodbjerg Hede det rette sted. Her er fredeligt og feriehusene ligger godt i læ bag træer og buske. Feriehusene ligger oftest på lukkede grunde, hvor du kan sidde ugeneret på terrassen og nyde morgenkaffen.

I området finder du lidt for både store og små. Til de mindste er der 2 fælles legepladser og til de lidt større børn er der mulighed for at spille minigolf. Eller hvad med at tage hele familien med til Kloster Design, og dryppe jeres egne lys. Kloster Design ligger kun 2 km fra Lodbjerg Hede.

I nærheden af Lodbjerg Hede finder du Røjklit Havn ved Stadil Fjord. Her kan du være heldig at købe friskfangede fjordfisk og ellers nyde den smukke natur ved havnen.

Er du interesseret i golf, ligger her en 27 – hullers golfbane, som har åbent hele året rundt. Ved selve golfbanen ligger Golfrestauranten, her kan du få stillet sulten efter en dag på golfbanen. På Lodbjerg Hede ligger en købmand, som har åbent fra påske til ca. 1. november. Her finder du stort set alt hvad du skal bruge i dagligdagen og lidt mere til. Hvis du søger fred og ro i et hyggeligt ferieområde, med flere muligheder, er Lodbjerg Hede værd at kigge nærmere på.