Vi er her for dig

Har du spørgsmål eller andet som vores hjemmeside ikke giver svar på, så er du meget velkommen til at kontakte os!

Kontakt os her

Lejebetingelser

 

Nedenstående forretnings- og lejebetingelser finder anvendelse mellem lejeren og WESTERLAND.DK Feriehusudlejning i det omfang, at de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale herom parterne imellem.

 

Kontrakten
Kontrakten er først bindende, når WESTERLAND.DK Feriehusudlejning har modtaget forudbetalingen. Kontrakten omfatter hele huset med inventar og tilbehør. Kontrakten er bindende for begge parter. Overdragelse af kontrakten kan ske efter aftale med WESTERLAND.DK

Indflytning & afrejse
Indflytning i feriehuset er fra klokken 14.00 på ankomstdagen. Huset skal efterlades rengjort på afrejsedagen senest kl. 11.00 (ved bestilt rengøring seneste kl. 10.00). Eventuel rengøring vil kunne foretages for lejers regning. Såfremt lejer flytter ind tidligere end kl. 14.00, har lejer ikke krav på godtgørelse i tilfælde af f.eks. mangelfuld rengøring.

Betaling
1. rate er 25% af den samlede leje og skal betales 7 dage efter bestilling
2. rate skal betales senest 45 dage før ankomst.

Ekspeditionsgebyr
Ekspeditionsgebyr kr. 125,- pr. lejemål betales med 1. rate.

Depositum
Generelt opkræver WESTERLAND.DK Feriehuse ikke depositum. Dog ved følgende situationer opkræves et depositum, som vil blive tilbagebetalt senest 7 dage efter afrejse, såfremt huset er efterladt efter forskrifterne:
• ungdomsgrupper (under 25 år)
• lejeaftalen omhandler et poolhus

Derudover forbeholder WESTERLAND.DK Feriehuse sig retten til (i specielle tilfælde) at opkræve et depositum.

Personantal
Huset må kun bebos af det antal personer, som der står anført i husbeskrivelsen. Derudover er det ikke tilladt at have telte eller campingvogne på grunden. Hvis der er tilladt husdyr i huset, så må der kun medbringes det antal der står anført i husbeskrivelsen, hvis ikke andet er aftalt. Husdyr må ikke efterlades alene i ferieboligen.

Reklamationer
Skulle der imod forventning være reklamationer i forbindelse med det lejede feriehus, skal dette meddeles WESTERLAND.DK Feriehusudlejning hurtigst muligt. Reklamationer indgivet før klokken 10.00 på hverdage, vil normalt kunne afhjælpes samme dag. Reklamationer vedrørende rengøring skal meddeles WESTERLAND.DK Feriehusudlejning straks ved ankomst og før indflytning i feriehuset. WESTERLAND.DK Feriehusudlejning vil herefter hurtigst muligt besigtige feriehuset og iværksætte eventuel yderligere rengøring.

Ved ankomst udenfor kontorets normale åbningstid frasiger lejer sig reklamationsretten hvad angår rengøringen. Reklamationer, som modtages ved og efter afrejse, anerkendes ikke.

Der tages forbehold for evt. trykfejl eller fejl i kataloget. Alle afstande til strand, indkøb mv. er opgivet i luftlinje.

Lejers ansvar
Lejeren forpligtiger sig til at behandle feriehuset ordentligt. at huset efterlades i samme stand som ved indflytning. Ved afrejse skal lejeren sørge for, at huset overalt er opryddet og rengjort. Lejeren er ansvarlig for huset og dets tilbehør. Evt. forvoldte skader skal straks meldes til WESTERLAND.DK Feriehuse. Medbringes hund, skal lejeren rengøre huset for hundehår inden afrejse, også selvom der er bestilt rengøring eller rengøringen er inklusiv i lejen. Lejeren er desuden ansvarlig for, at han eller ledsagende personer ikke er til gene for naboer eller øvrige omgivelser.

Lejeren hæfter i forbindelse med skader, som forvoldes under ferieopholdet.

Insekter
Feriehusene ligger i den frie natur tæt på strand, mark og skov. Derfor kan der forekomme insekter bl.a. hvepse, myrer og ørentvister.

Støjgener
Det daglige liv forsætter, også i din ferie, f.eks. byggearbejde, fly og trafikstøj, og derfor kan der opstå støjgener. Vi er overbeviste om, at feriegæsten har forståelse for, at WESTERLAND.DK Feriehuse ikke kan tage ansvar herfor.

Annullering
Lejer kan til enhver tid skriftligt annullere lejeaftalen. Annulleringer afregnes efter følgende gebyrsatser:

• Annullering indtil 90 dage før ankomst..... 20% af lejebeløbet, dog min. kr. 300,00
• Annullering 60-90 dage før ankomst........ 50% af lejebeløbet
• Annullering 30-59 dage før ankomst........ 70% af lejebeløbet
• Annullering 15-29 dage før ankomst........ 90% af lejebeløbet
• Annullering 00-14 dage før ankomst.......100% af lejebeløbet

Afbestillingsforsikring
WESTERLAND.DK Feriehuse anbefaler lejeren at tegne vores afbestillingsforsikring. Forsikringen dækker alle medrejsende og koster kun 6% af det samlede lejebeløb (ekskl. administrations gebyr kr. 475,-). Afbestillingsforsikringen kan bestilles ved bookingen eller senest 7 dage herefter. Husets gæster er alle dækket hvis ferien bliver aflyst pga. sygdom, dødsfald eller hvis lejer eller lejers gæster er kommet til skade. Forsikringen dækker ikke kroniske syge og gravide, eller hvis tilskadekomsten var til stede på tidspunktet for køb af vores afrejseforsikring. Det er en betingelse, at der ikke har været sygdomssymptomer før afbestillingsforsikringen er trådt i kraft. I tilfælde af lejeren gør brug af sin afbestillingsforsikring, kontaktes WESTERLAND.DK Feriehuse. Senest på afrejsedagen skal lægeerklæring med diagnose fremsendes. Ved afbestilling senere end afrejsetidspunktet, dækker forsikringen ikke. Ved brand skal politirapport fremsendes. Ved udbetaling i forbindelse med en annullering indtræder WESTERLAND.DK Feriehuse i alle lejers rettigheder over det lejede feriehus og kan benytte sig af retten til genudleje.

Retsstridigheder
Alle evt. retsstridigheder afvikles ved retten i Herning efter den danske lovgivning.

Force majeure
Lejeaftalen kan uden varsel opsiges af WESTERLAND.DK Feriehuse som følge af almindelig force majeure (krig, strejke, epidemier, natur- og forureningskatastrofer el. lign.) eller andre forhold, som WESTERLAND.DK Feriehuse ikke har indflydelse på.

Etiske regler
WESTERLAND.DK Feriehusudlejning er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening og følger de etiske regler, der er fremsat af foreningen.