Info A-Z
Godt at vide inden ferien i sommerhus
Den affaldsbeholder der står ved dit sommerhus, er til almindelig køkkenaffald. Det vil f.eks. sige madrester, mælkekartoner osv. Nogle huse får kun tømt 36 uger om året og andre får tømt i hver uge. Tømningerne sker alle ugens dage. Såfremt I ønsker oplyst hvilken dag jeres sommerhus bliver tømt, kan det oplyses på kontoret. For at renovationen i sommerhusområdet kan foregå til alles tilfredshed, henstiller vi til om ikke at overfylde affaldsbeholderen.
- Renovatøren medtager ikke ekstra affald henstillet ved affaldsbeholderen.
- Læg altid affaldet i plasticposer med en knude på inden det smides i affaldsbeholderen.
- Er affaldsbeholderen fyldt, kontakt vores serviceteam på kontoret for afhjælpning.
Vi beder alle vores gæster forsøge så vidt som muligt at begrænse affaldet.
I affaldsbeholderen må der ikke lægges: gløder, varm aske, skorstenssod, jord, sten, flasker, dåser og lign. Dette aflevere i områdets miljøstationer (se placeringer i husets infomappe). Miljøstationerne modtager følgende:
- Dagrenovation
- Pap og papir
- Glas, plast og dåser
- Batterier
Vi udlejer ikke huse som er allergimærket/testet. Men mange af husene har både træ- og klinkegulve, se de enkelte husbeskrivelser. Bemærk venligst at selvom huset er markeret ”Husdyr må ikke medbringes”, kan vi desværre ikke garantere, at husejeren eller dennes besøgende ikke kan have haft husdyr med under opholdet i huset. Westerland.dk Feriehusudlejning garantere derfor ikke at et hus er allergivenligt.
Hos Westerland.dk Feriehusudlejning er det gratis at leje barneseng og barnestol. Bemærk barnesengene indeholder kun en madras. Sengetøj skal du selv medbringe eller kan lejes. Ekstra fryser og trækvogn kan lejes.
Lån og lej hos Westerland.dk – se priserne her>>
Brændeovn forefindes i de sommerhuse, hvor symbolet er vist under husets detaljer. Brænde kan købes lokalt. Det er ikke tilladt at indsamle brænde og bruge dette, da brændet kan indeholde salt. Dette ødelægger brændeovnen. Brug ikke brændeovnen ved kraftig vind eller storm, pga. risiko for tilbageslag af røgen. Er brændeovnen ikke brugt de sidste 24 timer før afrejsen, skal asken hældes over i en zinkspand eller i askebrønden udenfor huset.
Ved de brusenicher, som har bruseforhæng, skal I huske at trække badeforhænget for, efter brusenichen har været benyttet. På den måde kan jordslåede pletter og dårlig lugt undgås.
I et sommerhus er der altså ikke lige så meget varmt vand til rådighed, som man normalt er vant til.
Det varme vand kommer typisk fra en 30-50 liters el-vandvarmer, hvilket normalt rækker til et brusebad. Så er der flere der skal i bad – så vis lidt hensyn. Vær opmærksom på varmtvandsforbruget ved opvask, brusebad osv., da genopvarmningen af en 30 liters el-vandvarmer tager omkring 80 minutter. Bruseafløb kan efter megen brug blive stoppet med hår i afløbet. Dette fjernes ved at løfte det øverste dæksel af, og vandlåses renses.
I mange af husene hører saunaen efterhånden også med til standardudstyret. Den er altid elektrisk. Der er ikke altid saunatermometer, vandspand og øse til stede. De fleste saunaer tåler ikke saunagus, så være forsigtig med at øse vand på. Der forefindes to reguleringsknapper, den ene er til temperatur. Denne drejes mod højre alt efter hvor stærk varme der ønskes. Den anden knap er til at tænde saunaen med. Skal saunaen straks benyttes, drejes knappen helt mod højre og derefter tilbage i feltet med de 3 første trin – det tager ca. 45 minutter før saunaen har den rette temperatur. De næste trin er beregnet til, at I kan indstille saunaen til at varme efter f.eks. 4 eller 6 timer.
Hvis saunaen ikke bliver varm, er der disse 2 muligheder der skal afprøves:
1) Sikringerne udskiftes hvis de ikke er i orden.
2) Saunaen kold, trods sikringerne er i orden, bedes I kontrollere om overhedningssikringen under saunaovnen er trykket ind. Hvis saunaen stadig ikke bliver varm, kontakt vores serviceteam på kontoret.
Det kan forekomme, at et sommerhus er blevet malet, at møbler/inventar er blevet skiftet/ændret. De kan således afskille sig fra viste billeder på hjemmesiden.
Trods I holder ferie, forsætter det daglige liv ude i ferielandet. Derfor kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme larm fra f.eks. byggeri. Westerland.dk Feriehusudlejning kan ikke vide, hvor og hvornår disse byggerier forestår og kan derfor ikke drages til ansvar herfor.
El-tavlen findes normalt inde i sommerhuset eller i tilstødende redskabsrum, her tændes/slukkes strømmen i huset via el-tavlens HFI (trykknap). I ældre sommerhuse benyttes konventionelle keramiske sikringer. Skulle en sikring springe, findes der normalt ekstra sikringer i huset, ellers kontakt vores servicepersonale på kontoret. Hvis strømmen slår fra i hele huset er det normalt relæet som er slået fra. Dette slåes til med en tryk- eller drejeknap på selve el-tavlen. Ved nogle få huse, afregnes der også for vandforbrug. Forbrugsmålernes placeringer (el og vand) står anført på det udleveret strømkort. De fleste huse opvarmes via el-radiatorer, energibesparende varmepumper og gulvvarme.
Skulle der springe en el-pære eller batterierne til fjernbetjeningen eller røgalarmerne er flade, er der som regel nye i huset. Skulle det ikke være tilfældet kan I afhente nye her på kontoret.
I alle vores sommerhuse forefindes der en grill, dog kan det ikke forventes at den er af nyeste årgang og standen er evt. ikke lige så god som den derhjemme. Husk altid at tømme/rengøre grillen efter brug.
Da det er private sommerhuse vi udlejer, er grundstykkerne også plejet forskelligt. Nogle trimmer grunden ved hvert skift, og andre kan bedst lide at naturen får lov til at forme grunden. I vores husbeskrivelser på internettet finder du ofte ordet ”naturgrund”, dermed menes f.eks. hede, højt græs, ujævn jordbund, vildtvoksende buske osv. Derfor må du ikke regne med, at du kan benytte hele grundstykket og kan ikke fordre grunden klippet, så f.eks. børnene kan spille fodbold.
Gyngestativet kan enten være træ eller metal, og da vi befinder os ude i naturen, langs kysten hvor luften er meget saltet, kan gyngestativerne i metal forefindes med rust, men fordi metallet er rustent er det ikke ensbetydende med at stativet ikke er holdbart. Der er oftest kun en gynge monteret. Er gyngen ikke monteret ved ankomsten, kig da venligst i skuret og/eller huset om den ligger der. Hvis ikke, kontakt vores serviceteam på kontoret. Sandet indholdet i sandkasserne kan være af varierende størrelse – vi har verdens største sandkasse ganske få hundrede meter fra huset, så husets egen sandkasse er blot som et lille, hyggeligt supplement. Der kan ikke forventes at sandkassen er fuldt helt op.
Gulvvarme findes i de sommerhuse, hvor det er anført i husbeskrivelsen på internettet. Ofte er der gulvvarme på badeværelser, køkkengulve og af og til spisestuer med klinkegulve. Gulvvarme kræver normalt 12-24 timer for at varme huset op, hvis det ikke allerede er tændt ved ankomsten. Varmeregulering forefindes ofte nederst få cm. over gulvhøjde ved døren ind til det pågældende rum der ønskes opvarmet.
Det er ikke tilladt at overnatte flere personer end angivet i husbeskrivelsen, ligeledes ikke tilladt at medbringe flere husdyr end angivet under bookingen. Telte, campingvogne eller autocampere på grundstykket er heller ikke tilladt.
Der vil i alle sommerhuse være havemøbler til rådighed, d.v.s. bord og stole, ofte 4-6 stole. Parasol og liggestole, samt hynder dertil indgår ikke under betegnelsen havemøbler, og kan derfor ikke altid forventes at være i huset.
At der er havudsigt fra sommerhuset, er ikke ensbetydende med at der er havblik fra alle rummene, eller at man kan sidde i sofaen og nyde havudsigten, men at man et sted i huset eller fra husets grundstykke kan se havet.
Når I vælger at holde sommerhusferie på Vestkysten, kan det være rart at vide på forhånd, hvornår der holdes diverse helligdage, både af hensyn til lukkedage og så I kan planlægge udflugter til helt unikke oplevelser.
Nytårsdag | 01. januar |
Skærtorsdag | 29. marts |
Langfredag | 30. marts |
Påskedag | 01. april |
Anden Påskedag | 02. april |
Store bededag | 27. april |
Kristi himmelfartsdag | 10. maj |
Pinsedag | 20. maj |
Anden pinsedag | 21. maj |
Grundlovsdag | 05. juni |
Juledag | 25. december |
Anden juledag | 26. december |
Vigtigt udstyr såsom opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler osv. kan desværre gå i stykker og skulle der være noget som ikke er i orden ved sommerhuset, når I ankommer, bedes I straks kontakte vores serviceteam på kontoret. Hvis der under jeres ophold sker skader, meddeles de ligeledes omgående. Ved reklamationer der ikke kan afhjælpes på stedet forsøger vi naturligvis, at skaffe en reparatør så hurtigt som muligt.
Skulle I eller jeres gæster være så uheldige at komme til at tabe et glas, brænde hul i gulvtæppet, smadre en rude eller lignende, fortvivl da ikke, det kan ske for enhver, men I bedes alligevel omgående meddele det til vores serviceteam på kontoret. Vidste du forresten at din egen forsikring dækker skaden?!
Alle sommerhuse er privatejede. Derfor er husene også individuelt indrettet efter ejerens smag og behov. Du må derfor regne med, at f.eks. køkkenudstyr ikke er så omfattende, som i en privat husholdning.
I dag har de fleste internetadgang. Typisk forbindes der trådløst via husets internetrouter. Westerland.dk Feriehusudlejning kan ikke drages til ansvar for kortvarige udfald eller kvaliteten af husets internethastighed. Westerland.dk Feriehusudlejning servicere internetforbindelsen der går fra routeren og trådløst ud til din device, men vi supporter ikke opsætningen i eget medbragt udstyr.
Alt efter årstid kan der forekomme insekter i området. Westerland.dk Feriehusudlejning kan ikke drages til ansvar herfor, men vi er naturligvis behjælpelig med at bekæmpe eventuelle insekter.
Køkkenet ude i sommerhusene er efter typisk ”sommerhusstandard” og normalt i forlængelse af stuen. Køkkenet indeholder et godt udvalg i gryder, potter og pander, service og bestik, komfur og køleskab. Typisk er der bestik nok til husets personantal x 2, gryder ofte 2-3 størrelser og en pande i huset. Da det er individuelt hvad man forbinder med mest nødvendige køkkenudstyr, kan man ikke forvente samme udstyrs niveau som hjemme .
At der er panoramaudsigt fra sommerhuset, er ikke ensbetydende med at der er panoramablik fra alle rummene, eller at man kan sidde i sofaen og nyde en fantastisk udsigt ud over hede og klitter, men at man et sted i huset eller fra husets grundstykke har en flot panoramaudsigt.
Der gives ingen garanti for, at der kan modtages bestemte kanaler. TV-apparat og parabolantenne er indstillet og må derfor ikke reguleres. Hvis der stilles på dem, er det på lejerens egen bekostning. Westerland.dk Feriehusudlejning hæfter ikke for atmosfæriske forstyrrelser.
Når vi taler om senge, er det som bekendt individuelt, hvad en god seng er, nogle ønsker den blød, andre hård. Sengene ude i sommerhusene er som regel mindre end du er vant til hjemmefra. En dobbeltseng er ofte kun mellem 140 og 180 bred. Ofte har ejeren lagt lagner over madrasserne af hensyn til hygiejne, men benyt venligst under alle omstændigheder egne eller lejet lagner over disse pyntelagner. Til hver almindelig soveplads er der dyne og hovedpude. Sengelinned, håndklæder, viskestykker o. lign. Skal du selv medbringe. Dog kan sengelinned også lejes hos os mod forudbestilling.
Du er altid i gode hænder hos os. Skulle der opstå uforudsete problemer ude i sommerhuset, efter kontorets normale åbningstid, kan du altid kontakte vores servicevagt på telefon på telefon +45 26 79 98 00
Før brug af spabadet, fyldes den med vand til ca. 10 – 15 cm. over luftdyserne. Før du nyder spabadet eller swimmingpoolen, er det vigtigt at indsæbe hele kroppen og skylle sæben grundigt af.
Ved afrejse bedes spabadet fyldes med rent, koldt vand.
Vi gør opmærksom på at i regnvejr og vådt vejr kan terrassen ved huset være meget glat. Anvendes der en kulgrill på træterrasse, vær opmærksom på gløder – gæsten drages til ansvar mht. skader forvoldt efter brug af grill på træterrassen.
Desværre er vi nogle gange udsat for, at toiletrørene er stoppet pga. bleer, hygiejnebind, vat mm. Derfor må vi præcisere, at det er forbudt at smide disse ting i toilettet, benyt i stedet for toiletspanden. Det kræver tilkaldelse af en fagmand for at få afhjulpet problemet, og det er meget dyrt! Vi må derfor - hvis ovennævnte forbud ikke overholdes - gøre den pågældende lejer ansvarlig for de økonomiske konsekvenser for problemet. Husk venligst at kun toiletpapir hører hjemme i toilettet. Husk venligst også at rengøre toilettet efter brug!!
Husk at tjekke at trevlesien er tømt inden brug.
I rigtigt mange sommerhuse findes der en energibesparende varmepumpe, som kan spare dig op til 50% på strømregningen. Nogle varmepumper kan også bruges som aircondition på varme sommerdage.
Husk at mange vaskemaskiner først starter når programvælgeren trækkes ud.
Vær opmærksom på at lågen kan blive varm under vask, og at mange maskiner er forsynet med en børnesikring, så lågen først kan åbnes 3 - 5 min. efter at programmet er stoppet. Læs også instruktionsbogen, hvis forefindes i huset.
Vinduerne kan ved ankomst se ”snavsede” ud. Grunden hertil kan være, at luften er meget fugtig og fyldt med salt, og kommer der først havgus ind, sætter det sig som et fedtet lag overalt. Blæser det også rigtigt godt, sætter sandet blandet med saltluften sig som en ”film” på vinduerne. Afhængig af vejret kan dette ske i løbet af ganske få timer.