Vi er her for dig

Har du spørgsmål eller andet som vores hjemmeside ikke giver svar på, så er du meget velkommen til at kontakte os!

Kontakt os her

Markedsføring af dit feriehus 

 

Vi har en plan! -og den er skide god!  Vælg WESTERLAND.DK Feriehusudlejning og få en effektiv og seriøs partner, når det er bundlinjen der tæller!

 

Fokus på dit feriehus - hele året rundt
Med et realistisk bud på indtægten, føling med markedets udvikling og gode salgskanaler garantere vi dig 100% fokus på dit feriehus! Langt de fleste bookinger kommer i dag online via vores egen hjemmeside, men vi benytter os også af udlejningsportaler såsom Fejo og Feline Holidays på deres salgsplatforme, så kendskabet til WESTERLAND.DK er rigtigt stort. Vidste du, at 
95% orientere sig online inden de beslutter sig for at gøre et køb?! Det ved vi, og derfor har vi nok markedets bedste hjemmeside, når nu vi selv skal sige det. På vores hjemmeside har vi fokus på funktionalitet og at gæsterne overskueligt, hurtigt og nemt finder oplysninger de søger, bliver inspireret og i sidste ende booker dit feriehus!


Nyhedsbreve
Vi udsender ca. 2 gange månedligt et lækkert digitalt nyhedsbrev, primært i Tyskland, der fokusere på de mange muligheder vi har når ferien går til Holmsland Klit og gerne inspirere feriegæsterne til at booke netop dit feriehus.


Google og Facebook

WESTERLAND.DK annoncere aktivt på Google for at sikre, at netop dit feriehus bliver fundet, både i form at direkte annoncer men også via de rigtige søgeord og husets tekst opbygning. Vi benytter os meget af Facebook og Youtube hvor vi er meget aktive. Vi tilbyder en række virksomheder specielle medarbejder fordele og når af den vej ud til en række nye feriegæster der får øjnene op for vores dejlige feriehuse.


Feriekatalog
Vi oplever i disse dage flere og flere bureauer droppe de gode gamle trykte kataloger - vi går mod strømmen! Ja vi syntes faktisk at vores flotte feriekatalog er et vigtigt og effektivt redskab, når vi taler sommerhusudlejning og markedsføring. Gæsterne kommer ind på kontoret, både egne men også de andre bureauers, for at veksle penge, få et turistblad eller lige et hurtigt ferietip, og samtidig får de udleveret vores feriekatalog. Der er en vis charme i at sidde sammen ved sofabordet og kigge efter huse til den næste ferie. Når huset så er fundet klikker de ind på vores hjemmeside for at få yderligere og supplerende informationer om huset og området.


Glade og tilfredse gæster kommer igen og igen
Her hos WESTERLAND.DK har vi et motto we love what we do - vi tror på, at personlig service skal komme indefra og serveres med hjertet! Og det er helt sikkert noget gæsterne mærker! Alle WESTERLAND.DKs medarbejdere er uddannet i at levere markedets bedste kundeservice både før, under og efter gæsternes besøg. Og det giver resultater på bundlinjen! Og så gør det absolut ikke noget at dit hus får stamgæster, der år efter år vender tilbage. Vores gæsters anbefalinger er simpelthen den bedste anbefaling man kan få - og derfor er vi selvfølgelig også glade for den fine topplacering vi har optjent inde på Trustpilot, det er både motiverende og skønt at læse feriegæsternes oplevelser af os, med egne ord - så må vi da gøre det rigtigt! 


Digitalt gæste tilfredshedsundersøgelse
Alle vores feriegæster modtager efter endt ferieophold et digitalt spørgeskema, hvor vi beder dem vurdere og komme med forslag til feriehuset, vores service og området. Spørgeskemaet giver os et godt indblik i hvad der kan gøres bedre - og i sidste ende til gavn for din indtjening.  


Gode billeder sælger bare bedst

Vores fotograf kommer forbi og tager professionelle, lyse og lækre ude samt inde billeder af dit feriehus, både når du tilmelder dig udlejningen for første gang, men også løbende alt efter behov. Derved er dit hus altid optimalt præsenteret både på vores hjemmeside og de store internetportaler vi anvender som salgsplatforme. Skal vi fremhæve huset beliggenhed, måske er kystlinjen lige i baghaven eller den flotte natur flora skal bare med?! - Så sørger vi for at præsentere huset med nogle flotte luftbilleder.