Vi er her for dig

Har du spørgsmål eller andet som vores hjemmeside ikke giver svar på, så er du meget velkommen til at kontakte os!

Kontakt os her

Fiskeri

Fisk smager bedst, især når man har fanget den selv. Så udlev drømmen om at fange den helt store fisk, så aftensmadden er reddet. Skulle det ikke lykkes, kan du altid smutte forbi fiskehandleren på vej hjem til sommerhuset. Her er fisk nemlig også frisk.

Har du lyst til at kaste dig ud i Put & Take fiskeri? Er du nybegynder eller en erfaren lystfisker, uanset hvad, ja så er der mange muligheder.

En rigtig god familie aktivitet er at tage ud til en af områdets mange Put and Take søer, Put and Take er indbegrebet af familiefiskeri, hvor selv familiens mindste kan være med og fange deres første fisk. Søerne har åbent hele døgnet, og der er altid friskudsatte fisk, som tit er i bidehumør.

Er du derimod mere til fiskeri fra strandkanten, så kan du hele året rundt fange torsk ved vestkysten, og i sommermånederne trækker makrellerne ind mod land. April og maj er topsæson for sildefiskeri ved slusen i Hvide Sande. Silden trækker igennem slusen for at komme ind i fjorden og gyde. Denne flaskehals gør, at fiskene bogstavelig talt ”står som sild i en tønde” og derfor let kan fanges.
 

Søndervig Put and Take
Små 2 km. syd for Søndervig, mellem hav og fjord, finder du den 7.000 m² store Put and Take sø.
Området er handicapvenligt og der forefindes en servicebygning med toilet og renserum. Desuden finder du grill og legeplads. Orm kan købes i automat.
Adresse:Holmsland Klitvej 126, Søndervig, 6950 Ringkøbing
>> Se på kort

 

Lodbjerg Hede Ørredsø
Blot få minutters kørsel fra Søndervig finder du Lodbjerg Hede Ørredsø som er beliggende i et smukt naturområde mellem hav og hede. I den 15.000 m² store Put and Take sø er der helt sikkert også bid hvis du smider snøren ud. Orm kan købes i automat.
Adresse: Klevevej 8, Søndervig, 6950 Ringkøbing
>> Se på kort

 

Klegod Fiskesø
Mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, ca. 5 km. syd for Søndervig finder du Klegod Fiskesø. I to søer på tilsammen 12.000 m² er du sikker på en god fiskeoplevelse. Omkring søerne er der borde, bænke og gode læforhold. I fiskerhuset finder du en opholdsstue og en overdækket terrasse med dame-, herre- og handicap toilet. Der er gode rensefaciliteter og en orme- og grejautomat. Ved søerne er der desuden en legeplads og mulighed for at grille.
Adresse: Holmsland Klitvej 100, Søndervig, 6950 Ringkøbing
>> Se på kort

 

Fiske og familiepark West
Mellem Ringkøbing og Ulfborg, ca. en halv times kørsel fra Søndervig, ligger en stor park med aktiviteter for alle i familien. Fire smukt beliggende søer sørger for fiskemuligheder, mens resten af parken er en stor naturlegeplads. Du finder både vandland, kano, vandcykler, hoppepuder, ridning, minigolf, gokart bane og meget mere.
Adresse: Hovervej 56, Hee, 6950 Ringkøbing
>> Se på kort

 

Klittens Put and Take
Syd for Hvide Sande finder du Klittens Put and Take sø på ca. 11.000 m². Fiskesøen ligger ved dambruget, og bliver lige som dambruget konstant forsynet med frisk saltvand fra Ringkøbing Fjord. Da det er en af Danmarks få saltvandssøer, er Klittens Put and Take sø populær iblandt turisterne. Dagligt udsættes regnbueørreder, bækørreder, og det er ikke ualmindeligt at der bliver fanget skrubber. Det er muligt at gå på sight seeing ved selve dambruget.
Adresse: Sønder Klitvej 53, 6960 Hvide Sande
>> Se på kort

 

Ringkøbing Put and Take
Når du køre fra Søndervig, finder du Ringkøbing Put and Take sø, blot 1 km. før Ringkøbing. Søen er ca. 7.000 m². stor og ligger i et skønt naturområde. I søen er der konstant en stor bestand af regnbueørreder og bækørreder. Der er mulighed for at nyde den medbragte madpakke ved bænkene rundt om søen. Hund i snor er tilladt.
Adresse: Toftvej 2, 6950 Ringkøbing
>> Se på kort



 

Kuttertur med M/S Solea
I højsæsonen er det muligt at stikke til søs med kutteren M/S Solea fra Hvide Sande. Kutteren tilbyder lystfisker ture, havne rundfart og sejlture på Nordsøen. Der sælges fiskegrej og udlejes stænger ombord. M/S Solea tilbyder ture af varierende længde, så der er ture som passer alle, fra de uøvede og børnene til de erfarne havfiskere, som skal have stillet eventyrlysten. Kutteren er godkendt til 36 personer, med tilsvarende plads under dæk.
Adresse: Nørregade 2A, 6960  Hvide Sande
>>  Se på kort
>>  Hjemmeside
 

Hvide Sande Røgeri og spisested
Byens største fiskebutik hvor du finder alt i fersk og røget fisk, skaldyr og specialiteter. Prøv den lækre fiskebuffet i Spisestedet.
Adresse: Troldbjergvej 4, 6960 Hvide Sande
>> Se på kort
>>  Hjemmeside

 

 Havnens Røgeri
Stort udvalg af dagens friske fisk direkte fra auktions hallen i Hvide Sande – gratis vakuum-pakning til hjemrejsen.
Adresse: Strandgade 9, 6960 Hvide Sande
>> Se på kort

 

 

Edgar Madsen
I over 50 år har Edgar Madsen Fiskeeksport og Filetfabrik leveret frisk fanget fisk til hjemmemarkedet og eksport. I butikken på havnen finder du et stort udvalg af friske fisk.
Adresse: Metheasvej 11, 6960 Hvide Sande
>>  Se på kort